Der findes børn, der har en helt særlig evne til at finde på skarnsstreger, og så findes der Emil fra Lønneberg – drengen, der har gjort balladen til en kunstart. I denne artikel dykker vi ned i et af Emils mest ikoniske påfund: Kattelemmen, der ikke bare blev husets adgang for katten, men også Emils helt egen portal til nye eventyr og uforglemmelige narrestreger.
Med et glimt i øjet og en ustoppelig fantasi blev kattelemmen både indgangen til frihed og begyndelsen på adskillige af de i alt 397 skarnsstreger, Emil nåede at begå. Hver landsby har sine historier om børn, der laver ballade, men ingen kan måle sig med Emil og hans evige opfindsomhed. Gennem denne artikel inviteres du med på en rejse til Lønneberg, hvor katten og Emil – til stor fortrydelse og morskab for de voksne – sammen sætter gang i nye løjer, der aldrig bliver glemt.
Kattelemmen som portal til ballade
Kattelemmen hjemme hos Emil var ikke bare en praktisk indretning for familiens kat – den blev hurtigt Emils yndlingsvej ud i verden og ind i balladens rige. For hvor de voksne troede, at kattelemmen kun var for katten, opdagede Emil hurtigt, at også små drenge kunne smutte ud uden at blive set.
Snart blev kattelemmen Emils hemmelige udgang, når han skulle snige sig ud på nye eventyr eller undslippe sin mors skarpe blik efter endnu en skarnsstreg.
Det var gennem kattelemmen, han listede sig ud for at gemme fælder til sin far eller stikke af med hele fadet med nybagte boller til de sultne grise. Kattelemmen blev ganske enkelt portalen til alle de uforudsigelige påfund, som gjorde, at ingen i Lønneberg nogensinde kunne vide sig helt sikre – mindst af alt katten selv!
Emils mest opfindsomme påfund
Når man taler om Emils mest opfindsomme påfund, er det svært at vælge ét ud blandt de utallige skarnsstreger, der udsprang af hans nysgerrighed og fantasi. Hvem husker ikke dengang, hvor han opfandt en hjemmebygget fælde til at fange husstandens kage-tyv – som viste sig at være hans egen lillesøster Ida?
Her kan du læse mere om Østrigsk Fodbold
.
Eller dengang han lavede en vaskeægte ballonsprøjte ud af en gammel cykelpumpe og satte hele Katholt i vild forundring, da han sprøjtede saft ud over både dyr og voksne.
Emil havde en enestående evne til at vende hverdagslige ting på hovedet, så selv en simpel dørklokke kunne forvandles til et uventet musikstykke, eller et hønsehus blev omdannet til et slot for fantasifulde lege. Hans opfindsomhed gik altid hånd i hånd med et smil på læben – og ofte lidt snavs på tøjet.
Når katten og Emil slår sig løs
Når katten og Emil slår sig løs, opstår der et særligt bånd mellem dreng og dyr, som kun kan føre til ballade. Det er ikke sjældent, at man ser Emil liste sig ud gennem kattelemmen med katten i hælene – eller omvendt.
Katten, altid nysgerrig og klar på eventyr, følger trofast med, når Emil får en ny idé. Sammen sniger de sig rundt på gården, hvor katten fungerer som både hjælper og inspirator, når Emil finder på endnu et skarnsstreg.
Det er, som om katten forstår Emils skøre indfald og selv nyder at være en del af løjerne. Ofte ender det med, at begge vender hjem dækket af halm og med et lunt glimt i øjet, mens resten af gården må tage sig til hovedet over de to uadskillelige ballademagere.
Her kan du læse mere om medvirkende i emil fra lønneberg.
Landsbyens reaktioner og den evige leg
Landsbyens reaktioner på Emils uendelige opfindsomhed var ofte en blanding af forundring, irritation og en skjult beundring, som ingen helt turde indrømme. Når han endnu engang havde sat hele Katholt på den anden ende med et af sine påfund – om det så var den famøse kattelem, han havde brugt som portal til slåskampe og eventyr med katten, eller de uundgåelige fælder, han satte for sin egen far – samledes folk i Lönneberga for at diskutere dagens Emil-streger.
Gamle fru Pettersson sukkede over sin kaffeslat og rystede på hovedet, mens børnene i landsbyen så på Emil med store, forventningsfulde øjne og ønskede, at de turde gøre det samme.
For selvom mange voksne mente, at Emils narrestreger var en prøvelse for både tålmodighed og moral, kunne ingen undgå at blive smittet af hans ukuelige livsmod og evne til at vende enhver skarnsstreg til en leg.
Det var, som om hele landsbyen levede med i Emils evige leg – en leg, hvor reglerne blev bøjet, og hvor fantasi og eventyrlyst altid vandt over hverdagens trummerum.
Selv de strengeste landsbyboere måtte til sidst trække på smilebåndet, når de så Emil stikke hovedet frem fra snedkerboden, parat til at finde på noget nyt. På den måde blev Emils uforglemmelige påfund ikke kun historier om ballade, men også et billede på barndommens ukuelige fantasi, der kunne samle hele landsbyen – om så bare for et øjeblik – i latter og fællesskab.